Motions-epedemien har ramt Danmark. Rigtig mange træner op til maraton, triatlon og crossfit-konkurrencer, og det tager hårdt på energien. Så hårdt, at det kan mærkes på væksten og virksomhedsudviklingen, hvor der ikke er overskud til at idéudvikle og søsætte nye projekter.
Det skriver redatør og ph.d. Timme Bisgaard Munk i en debat på berlingske.dk.
Han mener, at væksten i dansk erhvervsliv er gået i stå, fordi alle cykler rundt på carboncykler midt om natten eller står og tager armhævninger i crossfit-centeret. Sportsudøverne brænder nemlig mere for deres sport end for deres virksomed.
Sportsudøverne møder dødtrætte på arbejde, fordi de har været ude og sætte ny personlig rekord på løbeturen og i løbet af arbejdsdagen tænker de kun på den mad, de skal indtage - som oftest er diætmad.
Virksomhederne bliver ikke rigere af medarbejdernes sportslige præstationer. Tværtimod.
I debatten funderer Timme Bisgaard Munk over, om grundlæggerne af Mærsk, Lego, Novo og Carlsberg mon havde bygget deres virksomheder op til så højt et niveau, hvis de havde været sportsfanatikere. Det tror han i hvert fald ikke.
Kilde: Berlingske