Den amerikanske økonomi er så meget i bedring, at renten efter alt at dømme vil blive sat op onsdag aften. Det går dog langt fra så godt, at renten ikke stadig vil være lav historisk set.
Rentestigningen har ligget i kortene længe og blev cementeret tidligere i marts, da en stor jobrapport for februar igen viste en stærk udvikling.
- Økonomien i USA er grundlæggende i god gænge. Arbejdsmarkedet er stramt, væksten er stabil, og inflationen er på vej op. Og man har set aktiemarkeder i rekord.
- Hele den cocktail gør, at centralbanken mener, at det er på sin plads at stramme lidt op, siger seniorøkonom hos Danske Bank Mikael Milhøj om rentemeldingen.
Fra et niveau over fem procent sænkede centralbanken renten til næsten nul i 2008. Siden da er renten sat op to gange, i december 2015 og i december 2016.
Ved indgangen til 2016 var der lagt op til en stribe rentestigninger, men den britiske EU-afstemning, pludselig uro om Kinas økonomi og nøgletal fra USA viste svaghed. Det fik centralbanken på andre tanker.
- Der var hele tiden en årsag til at vente. Men disse argumenter for at holde igen findes ikke rigtigt længere, siger Mikael Milhøj.
En rentestigning vil dog gå imod diskursen fra USA's præsident, Donald Trump, der ofte taler om økonomiens sørgelige forfatning og behovet for at stimulere økonomien yderligere.
- Der er en økonomisk virkelighed og en politisk virkelighed. De afspejler ikke nødvendigvis hinanden.
- Der er da også stadig problemer i økonomien. Derfor strammer centralbanken jo heller ikke mere, end at det snarere skal ses, som om den letter foden fra speederen end træder på bremsen, siger Mikael Milhøj.
Bliver renten som ventet sat op onsdag aften, vil den nå en procent. Det er fortsat et historisk lavt niveau. I 2007 var renten lidt over fem procent, og i 1980, da inflation var et enormt problem, nåede den 20 procent.
/ritzau/