Den amerikanske regering overvejer at trække alle USA's tropper hjem fra det krigshærgede Afghanistan efter 2014. Det meddeler Det Hvide Hus ifølge tv-stationen CNN.
Præsident Barack Obama grubler for tiden over, hvor hurtigt USA kan reducere de udstationerede styrker i det centralasiatiske land.
I 2014 trækker Nato langt størstedelen af sine 100.000 soldater hjem fra Afghanistan - herefter skal landets egen hær og politistyrker opretholde sikkerheden.
Ifølge nyhedsbureauet AFP er 66.000 af Nato-tropperne amerikanere.
Præsident Barack Obama skal fredag mødes i Washington med sin afghanske alliancepartner, præsident Hamid Karzai, til forhandlinger.
USA og Afghanistan er for tiden ved at med strikke en aftale sammen, hvor man forholder sig mere konkret til antallet af amerikanere, som eventuelt er nødvendige at have på landjorden i Afghanistan i perioden op til og efter overgangsfasen.
/ritzau/