Med søndagens masseskyderi i Las Vegas nåede USA op på masseskyderi nummer 273 i 2017.
Tallet dækker over skudepisoder, hvor fire eller flere er blevet skudt og såret eller skudt og dræbt eksklusive gerningsmanden/gerningsmændene.
Oplysningerne stammer fra hjemmesiden Gunviolencearchive.org, der kortlægger skudepisoder i USA.
Det seneste masseskyderi i Las Vegas blev det blodigste i nyere amerikanske historie med 59 dræbte.
Men der er intet, der tyder på ændringer i den amerikanske våbenlov, der giver amerikanerne lov til at bære våben.
Det siger redaktør på Kongressen.dk og USA-ekspert Anders Agner.
- Det er desværre ikke første gang, at man oplever massakrer, som koster en masse menneskeliv i USA.
- Vi så det ske sidste sommer på natklubben The Pulse, hvor 49 menneskeliv gik tabt. Også dengang gik bølgerne højt, men det ændrede ingenting på føderalt niveau i forhold til våbenloven.
Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama har været blandt dem, der har kæmpet voldsomt for at få strammet våbenlovgivningen.
Han forsøgte at få et flertal for stramninger i 2012, efter at en bevæbnet ung mand gik ind på grundskolen Sandy Hook i Newtown, Connecticut, og skød og dræbte 20 børn og seks voksne.
Men selv den episode kunne ikke få et flertal for stramningen i Kongressen.
Problemet er et fastlåst politisk klima og en meget magtfuld våbenlobby, forklarer Anders Agner.
- Der er på den ene side demokraterne, der meget gerne ser, at der bliver lavet nogle stramninger af våbenlovgivningen, og så er der på den anden side republikanerne, der på ingen måde mener, at det er den rigtige vej.
- De to fronter er allerede trukket rimeligt skarpt op, og så er det tilsat, at man har en utrolig magtfuld våbenlobby, NRA. Den er absolut ikke en, man som politiker ønsker at få imod sig, fordi den har så utrolig stor magt og mange midler til rådelig, siger han.
Det fastlåste klima betyder også, at det heller ikke ligger lige for at lempe våbenloven, som den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump, ellers har ytret ønske om.
- Nu har du en præsident, der ikke ønsker at stramme våbenloven. Men du har også en kongres, der er lige så splittet, som den var sidste år.
- Derfor så ændrer det ikke noget. Fronterne er trukket op, og derfor kommer der ikke til at ske noget, siger Anders Agner. /ritzau/