Både USA og torsdag også det tyrkiske sundhedsministerium siger, at der er tegn på, at der blev brugt sarin under et formodet kemisk angreb på den syriske by Khan Sheikhoun tirsdag.
Læs mere her om det giftige stof:
* Sarin er en meget stærk nervegas, der blev udviklet i Nazityskland i 1938.
* Den har hverken farve eller lugt.
* Angriber nervesystemet og forårsager kramper og indåndingsbesvær, og ofrene dør af kvælning.
* De første symptomer er: Løbende næse, øjne der løber i vand, formindskede pupiller, opkast og diarré.
* Sarin klassificeres som et masseødelæggelsesvåben.
Kilde: CNN.
/ritzau/