Ups: Vild med dans-veteran revnede bukserne på scenen

Under en dansesolo i musicalen "Saturday Night Fever" revnede den professionelle danser Silas Holsts bukser.

Showet må gå videre.

Sådan var det for Silas Holst søndag aften, da han stod på scenen i den danske fortolkning af musicalen "Saturday Night Fever" i Musikhuset Aarhus i smilets by.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Midt under en dansesolo revnede den 34-årige professionelle dansers bukser nemlig.

Det viser den kendte dansestjerne på et billede, som han har lagt ud på Instagram, hvor der er kig til inderlåret.

- Når ens bukser vælger at springe i første trin af ens store solodans! Så bliver det pludselig to lange minutter, skriver den dobbeltvindende Vild med dans-veteran til billedet.

I den danske udgave af "Saturday Night Fever" indtager Silas Holst rollen som Tony Manero, der i den oscarnominerede film fra 1977 blev spillet af John Travolta.

I den danske musical er også Badehotellet-skuespillerinden Amalie Dollerup og Rytteriet-stjernen Bodil Jørgensen på rollelisten.

Silas Holst er blevet nomineret til en Reumert, der hædrer dansk scenekunst, som årets danser for sine trin i "Saturday Night Fever".

I kategorien dyster Holst mod Bo Madvig for "Rammer" og Alba Nadal, der er nomineret for sin dans i både "Beginning and Ending" og "A Naked Feeling".

Årets Reumert-uddeling finder sted lørdag den 10. juni i Skuespilhuset i hjertet af København.

Med priserne følger en glasstatuette og 35.000 kroner.

Se billedet her: https://www.instagram.com/p/BUW33kgAyjw/?taken-by=silasholst

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.