Alex Ferguson og hans røde djævle har lånt førstepladsen i den engelske Premier League efter en 2-0 sejr i dag.
Her besøgte holdet fra Manchester London-klubben Queens Park Rangers og snuppede så tre point til turen hjem efter mål af Wayne Rooney og Michael Carrick.
Der var spillet mindre end ét minut, da Rooney bragt gæsterne i front på et hovedstød.
Det kunne være blevet flere mål med et United-hold, der spillede bedst, men et hjemmehold der også havde et par fine tilbud og blandt andet fremprovokerede en hurtig fodparade fra Lindegaard-konkurrenten, de Gea.
I anden halvleg havde Manchester United også gode muligheder, men der skulle en fejlaflevering fra en Queens Park Rangers-spiller til, før måltavlen fik lov at blinke igen.
Michael Carrick opsnappede en bold ved midterlinjen og tog så hele vejen ned til hjemmeholdets mål, hvor han bankede den fladt i kassen til slutresultatet 0-2.
Manchester City møder senere i dag Arsenal. City har kun brug for uafgjort for at overhale United, da deres målscorer er hele 11 mål bedre end bysbørnenes.