Når de andre gør det, kan jeg vel også. Den logik hersker blandt mange unge, og derfor er det skadeligt, at unge har en overdreven forestilling om deres jævnaldrendes adfærd.

Unges overdrevne forestilling betyder, at de selv begynder at tage stoffer og drikke.

»Vi kan konstatere ud fra flere undersøgelser, at de unge har fået den opfattelse, at deres jævnaldrendes brug af stoffer og alkohol er værre, end tilfældet er,« forklarer lektor Lars Holmberg, der forsker i emnet sammen med professor Flemming Balvig på Københavns Universitet.

»Vi ved, at når man mindsker de unges forestilling om deres jævnaldrendes misbrug, så ændrer deres forbrug sig. Der er meget, der tyder på, at når de unge bliver bevidst om, at forbruget af alkohol og stoffer ikke er så stort, som de troede, formindsker de deres forbrug,« forklarer Lars Holmberg. Problemet bliver yderligere forstærket, da de unge får en stor del af deres viden om sex, stoffer og alkohol fra deres jævnaldrende.

Kampagner forvirrer

Problemet er, at omver­denen hele tiden fortæller de unge, hvor udbredt ­misbrug er. Derfor får de unge opfat­telsen af, at deres mis­brug er større, end tilfældet er.

Forskningen i det, der kaldes social pejling, skal også afdække, hvorvidt de forebyggende kampagner i Danmark virker modsat hensigten. I USA har undersøgelser vist, at store forebyggende kampagner kan virke modsat hensigten.

»Vi mener, at kampagner, der handler om, hvor farligt ting er, kan virke modsat hensigten. Man skal passe på med, at man ikke utilsigtet kommer til at puste til de opskruede antagelser, og man kan give nogle ideen om, at alle de andre gør det,«forklarer Lars Holmberg.

I Sundhedsstyrelsen er man meget opmærksom på, at oplysningen kan virke modsat hensigten, og særligt blandt de unge.

»For nogle vil oplysningskampagner virke som en form for reklame. De ville tage det som en information om et nyt stof. Det er særligt de unge, vi tager særligt hensyn til, da de er en meget sårbar gruppe,« forklarer Jørgen Falk, informationskonsulent i Center For Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.

Droppede beskrivelse

I praksis har det betydet, at Sundhedsstyrelsen har undladt at beskrive visse stoffer i bladet Ung, som sendes ud til landets ældste folkeskoleelever. Man frygter, at det vil virke som en reklame, hvis man beskriver nye stoffer over for de sårbare unge.

Men det er ofte også eksperter på området, der er uvidende om emnet, og som derfor medvirker til at give de unge en forskruet forestilling om virkeligheden, ifølge Lars Holmberg.

»Nogle af de folk, der arbejder professionelt med unges misbrug, har selv overdrevne forestillinger om, hvor stort forbruget af stoffer og alkohol er. Det ville være en god idé for folk, der arbejder med det, at sætte sig ind i, hvor stort omfanget er,« forklarer han. Eksperterne er ofte baggrund for mediernes fokus på et stigende misbrug blandt unge, selvom det ikke er tilfældet.

»Medierne viser de unges misbrug, som om det er blevet værre, og det er der ikke noget, der tyder på. Der har ikke været en udvikling de seneste fem-seks år,« forklarer Lars Holmberg.