Selv om byggebranchen kan lokke med noget nær sikker ansættelse, er den sammen med andre håndværksfag helt i bund i en image-undersøgelse, som firmaet CompanYoung har foretaget blandt 395 unge i aldersklassen 13 til 25 år.
Kun 12 procent af de unge har udpeget bygge- og anlægsbranchen som en af de fem brancher, som de finder mest attraktive.
Til sammenligning brænder 56 procent af de unge for at komme til at føre sig frem i medierne eller i reklamebranchen.
Rigtig skidt
Tallene er ikke munter læsning for byggeriets arbejdsgiverorganisation, Dansk Byggeri, der forventer mangel på faglært arbejdskraft i branchen allerede i 2018.
Uddannelseschef Louise Pihl er klar over, at arbejdsgiverne skal gøre sig umage for at tiltrække talentfulde unge nok til at tilfredsstille efterspørgslen.
- Ingen tvivl om, at vi har en udfordring i at fortælle, at der er en god fremtid i branchen og i faglært arbejde. Det handler om at få unge til at foretage valg, der er kloge både for dem selv og samfundet. Det er jo rigtig skidt, hvis vi mangler hænder, og vi samtidig bare masseuddanner unge til arbejdsløshed inden for kommunikation, siger hun.
Hvilke af følgende brancher finder du mest attraktive? Vælg fem!
Andele i procent, der har peget på følgende brancher:
- Medier og reklame: 56
- Medicinal og sundhed: 44
- Detailbranchen: 43
- Advokatbranchen: 43
- Finans: 35
- Industri: 30
- IT, Tele og Elektronik: 28
- Offentlig sektor: 26
- Den maritime branche: 16
- Revision: 14
- Transport, spedition og logistik: 14
- Bygge- og anlægsbranchen: 12
- Bilbranchen: 10
- Energi (el, gas, strøm): 10
Kilde: CompanYoung på baggrund af svar fra 395 unge i aldersgruppen 13-25 år.
Dansk Byggeri vil prioritere samarbejdet med folkeskolen meget højt de kommende år for i tide at kunne nå de unge med budskaberne om, at faglærte i byggeriet ikke bare har udsigt til fast arbejde. De har også muligheder for videreuddannelse og karriere, pointerer Louise Pihl.
Løn som forskyldt
Steen Boesen, uddannelseskonsulent i 3F’s byggegruppe, finder også tallene skræmmende, men er egentlig ikke overrasket over de unges fravalg.
- Nu har politikere og andre brugt mange år på at fortælle, at håndens arbejde ikke var noget værd, og så slår det naturligvis også igennem hos de unge, siger han.
Steen Boesen fornemmer dog, at billedet er ved at vende, og at der nu fortælles positive historier om at kombinere hoved og hænder. Det er på høje tid, nu hvor Femern-forbindelsen er ved at blive forhandlet på plads, og de store sygehuse skal bygges, mener han.
Energien bunder
Allermindst attraktiv for de unge er energi-branchen, altså udsigten til at arbejde med el, gas og strøm. Under 10 procent af de unge peger på energi som en af de fem brancher, de finder mest attraktive.
Formand for Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen mener, at el-faget ligesom andre fag, der uddannes til på erhvervsskoler, lider under en fejlagtig opfattelse af, at det er en blindgyde, de unge risikerer at bevæge sig ind i.
- Tallene fortæller mig, at vi skal være bedre til at gå ud og fortælle de unge mennesker, at det er et fantastisk fag med rigtig mange muligheder. Det er en motorvej med uendelige videreuddannelsesmuligheder. For eksempel til el-installatør, energiteknolog og ingeniør. Vi skal også have fat i forældrene og fortælle dem, at det er et fag med meget lav ledighed og høj livsindkomst, deres børn kan få, siger han.
Karriere hitter
Netop karriemulighederne på længere sigt kan være det, der får de unge til at interessere sig for en branche, der ikke umiddelbart fremstår som den mest attraktive. Det mener direktør i CompanYoung Daniel Birkholm og peger på detailhandlen som en branche, der har gjort sig mere attraktiv gennem en bevidst indsats.
Detailbranchen er på en tredjeplads i popularitetsmålingen blandt de unge. 43 procent har den blandt de fem brancher, de finder mest attraktive.
- Efter i en årrække at have svært ved at tiltrække nok elever, har branchen iværksat elevkampagner og gået i dialog med de unge på de sociale medier. For eksempel Dansk Supermarked har været god til at synliggøre den karrierestige, der går fra deres købmandsskole og til muligheden for at blive butikschef og få sit eget varehus.