Udsigten til en fremtid i medierne eller reklamebranchen kan gøre et ungt menneske helt blød i knæene.
Derimod ser det ud til at blive mere end svært at få morgendagens unge til at arbejde i håndværksfag.
Det fremgår af en ny undersøgelse, som konsulentvirksomheden CompanYoung har foretaget.
Læs: Unge: Håndværker? Glemt det, det gider jeg da ikke være
Mønstret kommer ikke bag på Mattias Tesfaye, murer, fagligt aktiv gennem mange år og nyvalgt folketingsmedlem (S).
- Hellere et hæve-sænkebord end et stillads, mener de unge helt åbenlyst. Det har der været en tendens i lang tid, og politikerne har understøttet den ved at sige, at vi alle sammen kunne leve af at sidde bag et skrivebord, mener han.
Langvarig skade
Den holdning får vi ikke lige ændret, bare fordi vi for nylig har lavet en reform af erhvervsuddannelserne, vurderer Mattias Tesfaye.
- Hvis det tager 20 år at bryde respekten for håndens arbejde ned, tager det lige så lang tid at bygge den op igen – desværre, siger han.
Som samfund har vi glemt at lære opvoksende generationer, hvad det vil sige at producere noget fysisk, der ikke handler om én selv. Vi har gjort de unge sygeligt selvoptagede, mener det mureruddannede folketingsmedlem.
Håndværk kan ikke diskuteres
- Unge søger mod brancher, hvor de hele tiden bliver vurderes på deres personlighed. Hvor der er subjektive kriterier for kvalitet som i medierne og i reklamebranchen. De skal hele tiden argumentere for deres sag og være med på noderne. Spørg de unge, hvorfor de spiser så meget psykofarmaka, opfordrer han.
Som murer har Mattias Tesfaye adgang til nogle glæder, som han ville håbe, at flere unge stræbte efter:
- Jeg kan bygge en mur, hvor du kan gå hen med en lodde- og tommestok og konstatere, om den er skæv eller ej. Der kan ikke være to meninger om, hvorvidt den er god eller dårlig. Og det geniale ved at være håndværker er, at i modsætning til en journalist skriver vi ikke vores navn på vores produkt. Folk kan gå forbi den mur, jeg har bygget og glæde sig over den, men være fuldstændig ligeglad med, hvem jeg er.
X-factor-mentaliteten styrer
Mattias Tesfaye mener, det er belastende for unge mennesker hele tiden at blive vurderet på, hvem de er, i stedet for på, hvad de kan.
- Tidsånden handler om, at alt er personligt. Det er frem på x-factor scenen og synge en sang, som man ikke engang selv har skrevet. For det handler kun om, at man er Basim, eller hvem man nu er.
- I stedet for den narcissisme med hele tiden at sætte sig selv i centrum er der noget utrolig dejligt ved at sætte noget fysisk i centrum gennem sit håndværk. Noget, du kan stå og kigge på, når du går hjem fra arbejde. Kunden, der får det, kender dig ikke. Og det er der faktisk noget befriende ved, siger han.