Der bliver langt mellem de unge ansigter i stemmeboksene ved det kommende kommunalvalg.
Kun en tredjedel af danskerne mellem 17 og 24 år er helt sikre på, at de vil stemme til november. For hele befolkningen ligger tallet på 61 procent.
Det viser en undersøgelse, som kommunernes nyhedsbrev Momentum offentliggør tirsdag, skriver Politiken.
De unges manglende interesse for kommunalpolitik er et alvorligt demokratisk problem, mener adjunkt Yosef Bhatti, som forsker i valgdeltagelse ved Københavns Universitet.
Han frygter, at "en hel vælgergeneration tabes på gulvet".
- Hvis de unge ikke stemmer første gang, vil de sandsynligvis ikke stemme lige så meget som andre senere. Det at stemme er et vanespørgsmål, siger Bhatti til Politiken.
Ved kommunalvalget i 2009 stemte kun 46 procent af de unge mellem 19 og 21 år i København og Aarhus - en tilbagegang på otte procentpoint fra 2001.
I den nye undersøgelse, som er foretaget af YouGov blandt 532 repræsentativt udvalgte unge under 25 år, erklærer kun 14 procent af de unge sig "interesseret" eller "meget interesseret" i kommunalpolitik mod 40 procent i hele befolkningen.
42 procent af de unge erklærer sig "ikke" eller "slet ikke" interesseret.
Det skyldes, at de kommunale dagsordener ofte er for langt fra de unges hverdag, lyder det fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
- Vi efterlyser, at kommunerne bliver bedre til at bringe de ting i spil, som vedkommer de unge. Ungdomsboliger, kultur, fritidsliv og arbejdsliv, siger formand Signe Bo til Politiken.
- De ting har stor betydning, men forsvinder ofte i den kommunale debat, tilføjer hun.
Som konsekvens af den lave stemmedeltagelse har indenrigsminister Margrethe Vestager (R) igangsat et projekt, der gennem borgermøder og demokrativærksteder skal styrke unges interesse for lokalpolitikken.
/ritzau/