Risikoen for at havne på kontanthjælp er markant større for unge, der kommer fra en belastet baggrund.
Det viser en stor analyse, der kommer samtidig med regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, skriver Ugebrevet A4.
På baggrund af en kortlægning af 51.000 unge mellem 18 og 29 år, som var på kontanthjælp i efteråret, kan Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udpege fire forhold, der spiller en afgørende rolle.
Hvis en eller flere i familien modtager kontanthjælp eller førtidspension, er chancen for, at den unge havner på kontanthjælp større.
Det samme gælder, hvis forældrene ikke har nogen uddannelse, har en lav indkomst, og hvis barnet som 15-årig ikke boede sammen med både mor og far.
Omvendt var det færre end tre procent af de unge, som ikke havde levet med et eneste af de nævnte forhold under opvæksten, som fik kontanthjælp i efteråret.
Én af landets førende forskere i social arv, professor i sociologi Martin D. Munk, Aalborg Universitet, anbefaler adfærdsprogrammer for særligt udsatte familier for at ændre tilgangen til kontanthjælp.
- Vi ved, at familien spiller den største rolle for det enkelte menneskes livsbane. Og vi ved, at børn af ufaglærte i højere grad gennemfører en uddannelse, hvis deres familier støtter dem, selv om de selv ingen eller meget lidt uddannelse har. Og hvis vi ikke får ændret de mest udsattes menneskers vaner, kommer vi fortsat til at se billedet fra den her undersøgelse om både fem og ti år, siger han til Ugebrevet A4.
Carsten Bøtker leder UU-Vestegnen - et projekt, hvor fem Vestegnskommuner skubber udsatte unge i uddannelse.
Han peger på behovet for at oprette familieklasser, hvor familien fik undervisning et par gange om måneden, og hvor især forældrene blev oplært i forældrerollen.
Han anbefaler også brugen af familiecoach, som kommer i hjemmet og støtter forældrene i at få børnene af sted om morgenen, får ungerne ind om aftenen og taler med børnene undervejs.
- Mange af de her forældre, mest enlige mødre, blev utroligt glade, fordi de fik magten tilbage over deres egne børn. De kunne bedre få deres børn i tale, og der stod mere respekt om dem, og de turde være mere konsekvente over for børnene. Det er et skridt på vejen til at opfinde nye måder at få de mest udsatte forældre i tale, siger han.