En 24-årig dansk kvinde har på egen krop mærket kompromisløsheden i Israels politi.
Kvinden, der opholder sig i Jerusalem som fredsvagt, blev søndag morgen tæsket af israelske sikkerhedsstyrker under en demonstration.
Ifølge ekstrabladets oplysninger måtte den unge kvinde vente seks timer på lægehjælp, selv om hun var temmelig medtaget efter politiets hårdhændede behandling.
Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter, at en dansk statsborger har været tilbageholdt, og at personen blev løsladt her til eftermiddag.
Kvindens familie er underrettet om episoden.