Det er langt fra ufarligt at få en piercing i tungen.
En 22-årig israelsk mand er nemlig død af betændelse i hjernen, efter han havde fået lavet en tungepiercing.
Det skriver BBC med henvisning til det medicinske tidsskrift 'Archives of Neurology'.
En piercing kan give infektioner i blodbanen og kan dermed gå i hjernen. Det var dét, der kostede den 22-årige israeler livet.
En piercing i tungen kan imidlertid også give 'mildere' skader. Blandt andet skader på tænderne og i værre tilfælde problemer med hjertet.
Professor Damien Walmsley, rådgiver i den britiske tandlægeforeningen, har derfor ét råd til folk, der ønsker en metalstav gennem tungen.
"Den klare besked er at undgå piercinger i munden," siger han.
Det er ikke første gang, at en ung mand mister livet som følge af drømmen om et anderledes look. I 2002 døde en 17-årig dreng fra Storbritannien, efter at han havde fået en piercing i læben. Han fik en blodforgiftning og døde kort efter.