OB hører ikke til i toppen af tabellen lige nu.
Det er konklusionen, hvis man ser på dagens kamp mellem OB og FC Midtjylland.
Fynboerne tog i mod FC Midtjylland på TRE-FOR Park, hvor de skulle forsøge at holde kontakten med den øverste del af tabellen.
Men to mål i de sidste minutter sikrede ulvene fra Midtjylland sejren på 3-2.
Efter 81 minutters spil fik Daniel Høegh et hårdt skud i brystet, som rettede bolden af, Via stolpen sendte han dermed FC Midtjylland på sejrkurs. Bare seks minutter senere kunne indskiftede Jonas Borrin så stige til vejs, og slå sejren fast efter et indlæg fra Jakob Poulsen.
Lige lidt hjalp det, at Tore Reginiussen kunne reducere to minutter inde i overtiden.
OB sad ellers på kampen i store dele af første halvleg, og den hvid- og blåstribede Djiby Fall missede en kæmpe chance. Alligevel kunne Sylvester Igboun bringe midtjyderne foran efter 35 minutters spil. En fladt indløg fra kanten, lidt smart hæspil foran mål, og så stod den 1-0 til jyderne.
Efter pausen kom OB højere op på banen, og fik fat i andenboldene i presspillet. Det førte til mange mand i feltet, da et indlæg havner i panden på Henrik Andreasen. Returbolden havner ved Peter Utaka, som sikkert udligner for fynboerne.