Den københavnske fodboldspiller Mikkel Thygesen i jysk tjeneste hos FC Midtjyllands ulve taler lige ud af posen, efter han her til aften blev frataget muligheden for at spille sit hold op i Superligaens top tre.
Årets sidste kamp på Lyngby Stadion er nemlig netop blevet aflyst pga. frost i banen.
"Det er ærgeligt og uprofessionelt af Lyngby. De burde have aflyst eller flyttet kampen," siger Mikkel Thygesen til TV 2 Sport.
Det var kampens dommer´, som sagde fra overfor aftenens opgør. Han vurderede, at banen var til fare for spillerne.
Lyngby Stadion hører til blandt Superligaens absolut ringeste. At der overhovedet spilles topfodbold på banen, er resultatet af en dispensation fra DBU.
Den aflyste kamp betyder, at FCM må overvintre på en fjerdeplads, mens Lyngby er nummer seks.
Superligaens optages igen i starten af marts, hvis vejrguderne altså vil.