Når 'De unge mødres' kamp for og med deres børn ruller over skærmen, tjenes der gode penge.
"Vi tjener penge på de unge mødre. Og det skammer vi os ikke over. Vi laver gode programmer, som viser de her pigers kamp til trods," siger Kaare Sand ifølge Ekstra Bladet.
Han understreger, at mødrene ikke bliver udstillet, og at medvirken i et tv-program kan være en udviklende bevidsthedsproces.
Han afviser, at nogle af pigerne bagefter føler sig misbrugt eller udnyttede:
"Vi forklarer dem, hvad de går ind til, og det er min opfattelse, at de er trygge ved, hvordan de fremstår," siger han.
Kaare Sand mener heller ikke, at mødrene bliver presset af journalisterne i programmet, men han har forståelse for, at det kan være svært for pigerne, at man ikke bare kan træde ud midt i et afsnit.
Serien 'De unge mødre' er kendt for guldkorn som: "Det ikk' rigtigt, at Lucas ikke får sine grøntsager. Vi får da pomfritter"