Unge Mødre-stjerne bruger narko

Malou Stella fra De Unge Mødre er blevet taget på fersk gerning på et par fotos, mens hun angiveligt er i færd med at sniffe kokain.
Ung mor og samtidig på stoffer i weekenden - Det er virkeligheden, hvis man skal tro de nye billeder i Se og Hør.
Ung mor og samtidig på stoffer i weekenden - Det er virkeligheden, hvis man skal tro de nye billeder i Se og Hør. Foto: SBS TV/Jakob Mydtskov

Ugebladet Se og Hør er kommet i besiddelse af to private fotos, der viser Malou Stella Navarana Rasmussen sniffe striber med kokain fra et bord.

Billederne stammer fra en morgenfest i Ishøj for nogle måneder siden. Et anonymt vidne forklarer til ugebladet:

"Jeg var selv til stede, og så hun sad og tog coke (kokain red.)," siger personen til Se og Hør.

Vidnet forklarer, at det ikke er sjældent, at tv-stjernen tager kokain. Personen mener, hun gør det "hver eneste weekend".

Dette bekræftes af Simone Desler Puggaard, som deltog i Paradise Hotel sidste år.

"Jeg ved det, fordi jeg går til de samme fester som hende, og jeg ser hende næsten hver weekend på stoffer (...) Jeg har også set hende tage ecstasy til festerne på Tuben (diskotek på Axel Torv i København red.)," siger hun til Se og Hør.

Overfor ugebladet benægter Malou Stella først, at det er hende på Se og Hørs billeder. Senere præciserer hun overfor journalisten.

"Jeg har gjort det (taget stoffer red.), hvis jeg har været ude. Men jeg er stoppet med det nu," slutter hun.

Kilde: Se og Hør

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.