Det kan være ulideligt at være fanget i en forkert krop.
Det har nu fået reality-stjernen fra De unge mødre Line Sofie Petersen til at gøre noget drastisk, skriver Se og Hør.
Hun har fået fjernet sine bryster ved en operation i Tyskland og taget navneforandring til Esben.
Line Sofie har talt åbent om sin identitet bl.a. på intranetforummet dubii.dk, hvor hun skriver under navnet Two Spirit-Petersen.
Her har hun ifølge Se og Hør bl.a. skrevet om forholdet til sin søn Aksel på fem år.
- Aksel har haft lang tid til at vænne sig til det gradvist, og det falder ham tilsyneladende meget naturligt. Jeg har i øvrigt allieret mig med en børnepsykolog, som kan give gode råd, hvis det skulle blive nødvendigt, skriver hun.
Tv-selskabet SBS, som står bag programmet De unge mødre, har ikke udtalt sig om operationen og navneskiftet - og dermed er det også uvist, om Esben kan fortsætte i programmet fremover.