34.307 vælgere indgav ved folketingsvalget enten en blank eller ugyldig stemme.

Det står klart efter Indenrigsministeriet har færdiggjort den endelige fintælling.

"Det er typisk folk, som på den ene side vil vise, at de gør deres borgerpligt ved at stemme. Men på den anden side gerne vil sende et signal om, at de synes, at der ikke er nogen, som er værd og stemme på."

"Folk gør bevidst deres stemme ugyldig. Der ligger en form for protest eller afmagtsfølelse i det," forklarer professor og valgforsker Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet over for Newspaq.

I alt 22.815 vælgere stemte blankt, mens 11.492 stemmesedler var ugyldige. Det betyder, at knap én procent (0,96 pct.) af de godt 3,5 millioner afgivne stemme ikke talte med, da Folketingets sammensætning blev afgjort.

Blandt de mange ugyldige stemmer er en stor del, som bruger stemmesedlen til at afsende deres eget budskab. Eksempelvis skrev en vælger i Odense 'Træk tropperne hjem' henover sin stemmeseddel, men kun fantasien sætter grænser for folks opfindsomhed. Med tallet fra årets valg fortsætter en kedelig tendens, som for alvor har taget fat siden 1980erne.

Flere og flere mener, at politikerne er så umulige, at de stemmer blankt, forklarer Jørgen Goul Andersen.

"Går vi tilbage til 1960'erne, så lå ugyldighedsprocenten væsentligt lavere, 0,3-0,4 procent. Det er igen et tegn på, at folk godt kan finde ud af at stemme. Dengang var befolkningen jo langt kortere uddannet og var slet ikke så vandt til at udfylde skemaer, som de er i dag. Så der ligger altså et element af protest i det," siger han.

Forskeren glæder sig dog over, at stemmeprocenten landede på 87,7 procent. Det peger nemlig på, at danskerne respekterer demokratiet, men altså er knapt så begejstrede for de politikere, de har at vælge imellem.