De lastbilchauffører, der ikke er så heldige at have et toilet i vognen, må ofte klemme ballerne sammen eller praktisere knibeøvelser, når de varer i Danmark.
Der er nemlig langt fra toiletter nok, når chaufførerne forlader motorvejene med de bekvemme rastepladser og bevæger sig ud på det øvrige vejnet.
"Jeg mener jo, at det burde være en selvfølgelighed, at der i forbindelse med de parkeringspladser, vi har på vores større vejnet, også kan finde et toilet," siger Jens Groot, der er kontorleder i Frie Danske Lastbilvognmænd, til DR.
Manglen på toiletter skyldes, at mange kommuner sparer dem væk. Og det undrer Jens Groot.
"Kommunalpolitikere må jo ikke regne med, at de selv kan risikere at få brug for et toilet, siden de nedlægger dem," siger Jens Groot.