Totoya i Danmark skal have fat i sine advokater, efter at Forbrugerombudsmanden har politianmeldt selskabet for brud på markedsføringsloven.
- Toyota Danmark har i sin markedsføring af billån ikke levet op til markedsføringslovens oplysningskrav. Derfor politianmelder Forbrugerombudsmanden nu bilimportøren, skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.
Bilfabrikantens brøde består i, at den ikke har informeret klart nok om de lån, den har tilbudt folk, der gerne ville eje en af de japanske biler.
Det er sket i blandt andet fire avisreklamer, der reklamerede for den lille Toyota Aygo.
- Først allernederst på siden, under en afslutningslinje og efter oplysninger om bilmodellens brændstofforbrug, stod de lovpligtige kreditoplysninger med annoncens allermindste skrift.
- Forbrugerombudsmanden vurderer, at forbrugerne risikerede helt at overse dem, skriver Forbrugerombudsmanden.
Derudover har Toyota på nettet ikke vist låneoplysningerne i en reklame, og den sag er kastet oveni anmeldelsen.
- Vi har set flere eksempler på annoncer for billån, hvor forbrugerne ikke får kreditoplysningerne, straks de ser markedsføringen af lånet.
- Annoncerne fra Toyota er blot det seneste eksempel i rækken, og selskabet bliver nu politianmeldt for at overtræde markedsføringsloven, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i meddelelsen.
Det fremgår desuden, at Toyota Danmark selv mener, at man har fulgt loven og derfor har stævnet Forbrugerombudsmanden ved Sø- og Handelsretten.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.