DBU har netop meddelt det svenske fodboldforbund, at det danske kvindelandshold i fodbold ikke stiller op til VM-kvalifikationskampen mod Sverige.
Det betyder, at fredagens kvindefodboldlandskamp mellem Danmark og Sverige i Göteborg er aflyst.
Dansk Boldspil-Union (DBU) har meddelt Sveriges Fodboldforbund (SvFF), at man ikke kan stille med et hold på fredag på grund af den verserende konflikt mellem DBU og Spillerforeningen.
Artiklen fortsætter under billedet.
DBU og Spillerforeningen har gennem flere måneder forhandlet om en ny landsholdsaftale uden at nå til enighed.
DBU harsamlet set tilbudt at øge investeringerne i kvindelandsholdet med 76 procent svarende til 2 millioner kroner om året. Du kan læse hele DBU's redegørelse her.
De danske landsholdsspillere er mandag til onsdag udeblevet fra landsholdstræningen i Helsingør, da de ikke ønsker at gå på banen uden en landsholdsaftale.
Deltag i debatten på Facebook.