Om mindre end to uger, tirsdag den 1. august, udløber en vigtig landbrugspolitisk frist. Det er sidste chance, hvis Danmark vil udnytte EU-Kommissionens tilbud om at anvende en større del af landbrugsstøtten til grønne formål i de kommende år frem mod 2020.
Men det agter regeringen ikke at gøre, skriver miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en mail til Information. Det nuværende niveau er "passende for perioden", tilføjer han.
- Brandærgerligt, mener De Radikales Martin Lidegaard.
- Vi misser muligheden for at finansiere den grønne omstilling af landbruget. Og det er en beslutning, der kommer til at binde Danmark i mange år fremover, siger han til Information.
Tilbud fra EU
Sagen handler om de såkaldte fleksmidler. I grove træk kan EU's landbrugsstøtte opdeles i to: Der er den direkte støtte, som landmændene får pr. hektar jord. Den udgør cirka 75 procent på EU-plan. Og så er der landdistriktsmidlerne, som har til formål at støtte udviklingen af landbruget, styrke miljø- og klimaindsatsen samt bæredygtig brug af naturressourcer i landdistrikterne. De udgør cirka 25 procent.
Det kan eksempelvis være støtte til, at en landmand kan investere i teknologi, der sparer energi eller øger udbyttet af økologisk produktion. Med andre ord er landdistriktsmidlerne principielt set 'grønnere' end den direkte støtte.
EU-Kommissionens tilbud går på, at medlemslandene kan få lov at flytte penge - kaldet fleksmidler - fra den direkte støtte til landdistriktsprogrammet. Det gør Danmark allerede i dag brug af. Men kun delvist.
Ville give god mening
Den tidligere SR-regering besluttede i sin tid at flytte fem procent af midlerne i 2016 og syv procent af midlerne i 2017. Fortsætter det niveau frem mod 2020, sådan som de nuværende regeringspartier ønsker, vil landdistriktsprogrammet have fået to mia. kroner ekstra i perioden. Men kommissionen har givet mulighed for at overføre helt op til 15 procent af midlerne - eller mere end det dobbelte.
Det ville have givet god mening at udnytte, mener Jan Holm Ingemann, der er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i landbrugsøkonomi. For landdistriktsprogrammet er generelt mere samfundsgavnligt end den direkte støtte, siger han.
- Når man bare giver penge til landmændene for den jord, de ejer, er den primære effekt en kunstigt høj ejendomspris. Så er der mere ræson i at give pengene til konkrete projekter, der kan skabe ny produktion, fremme miljøet, skabe liv på landet og så videre, siger Jan Holm Ingemann til Information.