De danskere, der fejrer 50-års fødselsdag i år, vil først kunne gå på efterløn, når de er fyldt 65 år, mens deres folkepensionsalder er hævet til 68 år, og i 2046 forventes pensionsalderen hævet til 72 år.
Men de seneste års pensionsreformer har efterladt en fjerdedel af danskerne i utryghed. De frygter, at de ikke kan holde til at være på arbejdsmarkedet så længe, eller at de bliver fyret i den sidste del af arbejdslivet og derfor får en alderdom, der er præget af økonomisk afsavn.
Det er et af de markante delresultater i TrygFondens store tryghedsmåling, som har undersøgt trygheden blandt 6.000 danskere.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Målingen viser, at en 25 procent af de 40-65-årige frygter ikke at kunne forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde, og at deres helbred ikke kan holde til at arbejde frem til pensionsalderen. For otte år siden viste den tilsvarende måling, at 17 procent var bekymrede for deres exit fra arbejdsmarkedet.
- Det er en stor stigning, og det hænger sammen med, at der er gennemført en stribe reformer for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Et af de helt store civilisatoriske fremskridt er, at den generelle sundhed for de ældre stiger år for år, men der er et stort mindretal med dårligt helbred på grund af blandt andet hårdt fysisk arbejde og rygning, siger forskningschef i TrygFonden Anders Hede.
Han peger på, at der samtidig er en gruppe i alderen over 50 år, som måske er blevet fyret og hænger løst på arbejdsmarkedet, fordi de på grund af alder ikke kan få et nyt job.
- I tilfælde af sygdom eller fyring kunne efterlønnen tidligere være en værdig måde at afslutte arbejdslivet på. I dag betyder pensionsreformen, at det ikke længere er urealistisk for en ældre at havne på kontanthjælp, og det føles ydmygende, siger Anders Hede og henviser til, at målingen også viser, at arbejdsgivere generelt er utilbøjelige til at ansætte medarbejdere, der er fyldt 50 år.
- Der er en kæmpe samfundsforandring i gang, og udviklingen i vores levealder betyder, at det stærke gennemsnit af ældre i fremtiden vil sætte normen for, hvornår danskerne skal på pension, men i den udvikling kommer et ikke ubetydeligt mindretal i klemme, siger Anders Hede.