Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, før efterløn var et særdeles populært tilbud. Den var fredet i klasse A og kunne afgøre folketingsvalg. Stort set ingen politiske partier turde pille ved efterlønnen af frygt for at miste vælgere. Det er ændret på rekordtid.
Aldrig har så få medlemmer af en a-kasse indbetalt til efterlønsordningen som i dag. Kun 23 pct. af de 30-59-årige betaler efterlønsbidrag i dag.
Det viser en helt ny opgørelses fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, skriver Ugebrevet Mandag Morgen.
Tilbage i år 2000 var det hele 85 pct., som indbetalte til ordningen.
Formanden for Danske A-kasser, Torben Poulsen, er bekymret over udviklingen.
- Jeg er ikke i tvivl om, at efterlønnen er en død ordning på sigt. Skiftende regeringer har jo nærmest haft som målsætning at afmontere den lige så stille. Når vi kigger 15-20 år frem, vil det faktisk være lykkes. Og det er ærgerligt. For de samme politikere har ikke formået at skabe andre ordninger for dem, som har det lidt sværere og måske bliver ramt af sygdom, så de bedre kan blive på arbejdsmarkedet, siger Torben Poulsen til Mandag Morgen.
Unge vælger efterlønnen fra
Specielt de unge vender i stigende grad ryggen til efterlønnen. For at få efterløn skal folk være tilmeldt ordningen, senest når de er 30 år. Men kun 7 pct. af de 30-34-årige betaler i dag til efterlønsordningen og dermed skranter fødekæden, viser den nye årsopgørelse fra styrelsen. Antallet er styrtdykket på få år. Tilbage i 2011 var det næsten 60 pct. af de unge, som betalte til ordningen.
Senest har regeringens og Dansk Folkepartis nye pensionsaftale, der skal få folk til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, banket endnu et søm i efterlønnens ligkiste. Finansminister Kristian Jensen (V) forventer, at op imod 50.000 personer vil benytte sig af tilbuddet om at få en skattefri udbetaling af deres efterlønsbidrag og dermed definitivt droppe ud af ordningen uden mulighed for at kunne vende tilbage på et senere tidspunkt.
Der er dog forskel på de enkelte a-kasser. Den nye opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at BUPL ligger i toppen. Her indbetaler 37 pct. af de dagpengeforsikrede fortsat til efterlønsordningen. En stribe andre a-kasser holder også skansen med over 30 pct. som f.eks. Lærernes, Metalarbejdere, Danske Sundhedsorganisationer, FOA og El-faget.
I den modsatte ende ligger Det Faglige Hus og CA a-kasse, hvor henholdsvis kun 11 og 12 pct. af medlemmerne betaler efterlønsbidrag. Folk med længere uddannelser som Akademikerne og Magistrene ligger også i bunden.
Værdighedsydelse fremfor efterløn
Formanden for NNF, Ole Wehlast, er også bekymret over udviklingen. Han foreslår derfor, at der oprettes en helt ny ordning - en værdighedsydelse - som en slags erstatning for efterlønnen. Den skal være på samme niveau som dagpenge. Det skal ikke kræve et lægeligt skøn at få den. Og folk skal være medlemmer af en A-kasse i f.eks. tre til fem år, før de kan komme i betragtning til ydelsen.
Der skal gælde en række kriterier til for at slippe gennem nåleøjet. Det kan f.eks. være, at folk skal have været på arbejdsmarkedet i en årrække eller have arbejdet i brancher med hårdt fysisk arbejde eller særlige udsatte brancher.
- Alle folk skal kunne trække sig tilbage med værdighed. Men mange af vores medlemmer og andre med hårdt fysisk arbejde kan ikke trække sig tilbage med værdighed, hvis de skal arbejde til de bliver 70 år. Hvis vores folk skal have lige så mange år på pension som akademikerne, skal de trække sig tilbage 10 år før, da vores folk lever kortere tid. Derfor håber jeg på, at der er opbakning til sådan en værdighedsydelse i andre forbund, siger Ole Wehlast.
Forslaget er stadig i det politiske værksted og derfor har han heller ikke taget stilling til, hvordan forslaget skal finansieres.