Dørmænd skal somme tider tage fat i berusede og voldsomme gæster. Men hvis de kommer til skade, risikerer de, at deres ulykkesforsikring ikke vil betale.
Det skriver Fagbladet 3F.
- Du har været i slagsmål og handlet groft uagtsomt.
Sådan sagde Købstædernes Forsikring til en dørmand og afviste at give ham erstatning, efter han var blevet bidt i fingeren af en aggressiv gæst. Men en klage til Ankenævnet for Forsikring har hjulpet dørmanden. Her har han fået fuldt medhold i, at han har ret til erstatning.
Gæsten bed hårdt. Dørmanden fik læderet strækkesenen og en ledkapsel. Han har også mistet nervefibre i fingeren.
Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt episoden som en arbejdsskade. Hans arbejdsgivers forsikringsselskab har betalt erstatning ud fra, at han har fået et mén på 5 procent.
Alligevel ville hans egen ulykkesforsikring ikke betale en krone. Købstædernes Forsikring mener blandt andet, at han selv har indladt sig i "slagsmål". Skader ved slagsmål er aldrig dækket af ulykkesforsikringen.
Ankenævnet for Forsikring siger, at forsikringsselskabet ikke har noget grundlag for sin afvisning. Der var hverken tale om slagsmål eller grov uagtsomhed. Det bygger de blandt andet på, hvad videooptagelser fra et overvågningskamera viser.
- Det var et led i hans arbejde som dørmand og må anses for acceptabel under hensyntagen til skadevolderens adfærd, skriver ankenævnet.
Skadechef Mads Svendsen fra Købstædernes Forsikring fortæller, at selskabet retter sig efter ankenævnet. De kunne godt have blæst på afgørelsen. Så havde dørmanden været nødt til at sagsøge forsikringsselskabet ved retten.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.