Den portugisiske verdensstjerne, Cristiano Ronaldo, lyste i dén grad op på en tidlig efterårsaften i Zürich.
I en spændende kamp vandt den spanske kongeklub med hele 5-2.
Efter knap en halv times spil bragte han madrilerne foran 1-0 på et frispark, hvor Zürichs målmand så en anelse skidt ud.
Føringen blev udbygget blot syv minutter senere, da Real-anfører Raul let kunne score til 2-0.
I første halvlegs overtid scorede Gonzalo Higuín til 3-0 og satte trumf på - troede Real Madrid.
Men med en halv time tilbage lykkedes det Zürich at spille sig tilbage i kampen.
Først scorede Margairaz til 1-3 på straffespark. Og minuttet senere var det Aegerter, der med en flot scoring til 2-3 sørgede for spænding om resultatet.
I stedet blev det dog til klar Real Madrid-sejr, da Ronaldo endnu en gang scorede på frispark til 4-2.
Guti øgede i overtiden til 5-2 for Real Madrid.