Svensk politi har anholdt to personer, begge mistænkt for at have deltaget i det spektakulære røveri mod et værdidepot i Stockholm for en måned siden.
De anholdte blev pågrebet på to forskellige adresser i den svenske hovedstad, og svensk politi meddeler, at de bliver sigtet for groft røveri.
I alt sidder fem personer nu bag tremmer, alle er mistænkt for at have spillet en rolle i det kæmpe-røveri, der for en måned siden ledte tankerne hen på scener fra Holywood-film.
Røverne brugte blandt andet en helikopter til at røve værdidepotet.
Hvor mange penge røverne slap af med vil politiet ikke ud med. Men man regner med, at der er tale om flere hundrede millioner.