Forsvaret har hidtil gjort sig umage med at undgå at betale erstatning til krigsveteraner med psykiske lidelser.
Det sker på trods af, at et enigt folketing har vedtaget en særlov, der skal hjælpe traumatiserede eks-soldater - og at der er er afsat 600 millioner kroner til erstatninger.
Forsvaret har indtil nu anket fem ud af 45 erstatningssager, som er blevet anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen.
I et tilfælde forsøger Forsvaret at undgå at betale erstatning med henvisning til, at en soldat har haft en utryg barndom.
Forsvaret skriver sort på hvidt, at det bør vurderes, om det skal trækkes fra i vurderingen af soldatens mén, at hans far var kvartalsdranker, og at han selv blev mobbet i skolen.
Forsvarets afvisning er både "usympatisk og juridisk tynd", siger Mads Krøger Pramming, der er advokat med speciale i arbejdsskader.
"Det er forkert, at forsvaret forsøger at trække barndommen fra i soldatens erstatning for varige mén. Flere sager fra Højesteret viser, at det kun sker i absolutte undtagelsestilfælde. Der er desuden en særlig bestemmelse i arbejdsskadeloven, der betyder, at man ikke skal trække fra i den situation," forklarer han.
Ingen erstatning på grund af voldssager
I en anden sag forsøger Forsvaret at undgå at betale erstatning ved at henvise til, at en soldat har været involveret i to voldssager efter udsendelsen - og at de psykiske lidelser kan stamme derfra.
Ifølge en ekspert i militære forhold, der blandt andet forsker i budgetter, er der en helt enkel forklaring på, at forsvaret reagerer så aggressivt.
"Forsvaret er pressede på økonomien, fordi der skal spares 15 procent eller over to milliarder kroner. Derfor vender forsvaret hver eneste fem-øre i øjeblikket. Intet er helligt, selvom det kan virke barsk at gå efter tilskadekomne soldater," siger Jeppe Plenge Trautner, der er ekstern lektor ved Aalborg Universitet.
Rygcrawl efter kritik?
Sager om post-traumatisk stress koster typisk forsvaret 600.000 kroner per sag. Den seneste beslutning fra Forsvaret om at anke en erstatning blev meddelt den pågældende soldat så sent som i går.
Chefen for Forsvarets Personeltjeneste afviser, at ankesagerne er et udtryk for, at forsvaret skal spare over to milliarder kroner.
"Det har intet på sig. Det koster det, det koster. Det er vigtigt, at alle krigsveteraner får det, som de skal have jævnfør loven," siger generalmajor Niels Bundsgaard.
Forsvarets afvisninger møder voldsom kritik fra de politiske partier. Og kritikken ser nu ud til at gøre indtryk.
Generalmajor Niels Bundsgaard meddelte fredag, at Forsvaret fra næste uge vil anlægge en mindre fjendtlig linje over for de traumatiserede krigsveteraner.