Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) siger efter afslutningen af EU-topmødets første dag, at hun og hendes 26 EU-kolleger er enige om, at de har sat den rigtige kurs ud af den økonomiske krise.
- Vi har den rigtige strategi for at håndtere krisen. Og vi er allerede godt i gang, siger Thorning og sammenligner vejen ud af krisen med et maratonløb.
- Beslutningerne, vi har truffet, er de rigtige. Nu handler det om at bide tænderne sammen. Det, vi er i gang med, er et maratonløb. Og der er ingen modsætning mellem konsolidering og vækst, siger statsministeren.
Hun siger, at der ikke er grundlæggende uenighed mellem hende og de øvrige stats- og regeringschefer om, at det handler om at have det rigtige miks af politikker, der får styr på økonomien og investerer i vækst - især til gavn for de mange unge arbejdsløse.
- Det vigtigste er, at vi ikke skifter strategi. At vi ikke finder på nye ting og går i panik, siger Thorning.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.