Thomas Blachman er måske nok kendt som en nogen gange overophedet dommer i X Factor med kontante meninger og skarpe udtalelse om muisk og talent.
Men inden fredagens finale i årets X Factor løftede den 53-årige Thomas Blachman en håbefuld pegefinger overfor ungdommen.
- De skal bare passe på deres supergode hjerner. Det er sådan nogle friske, skarpe hjerner. De kan jo simpelthen så mange ting, sagde han til Ritzau.
- Man skal ikke begynde at ryge hash og drikke hjernen væk. Det kommer man til at fortryde.
Han er dog ikke bekymret for deltagerne i X Factor, men forholdt sig til den unge generation i det hele taget.
- Jeg mener bare, når man er 15, så er det jo meget almindeligt, at man begynder med alt muligt. Det er bare sådan generelt: Pas på denne her, sagde Thomas Blachman og klapper sig på sin skaldede isse.
- Den (hjernen, red.) har man altså brug for resten af livet.
Thomas Blachman er alt andet end sangkonkurrence-dommer. Han er også en anerkendt jazzmusiker og komponist og producer.
Han vandt blandt andet i 1995 en grammy for albummet "The Style and Invention Album", hvor blandt andre Remee er med.
Samme år fik han et stort gennembrud med Caroline Hendersons "Cinemataztic", hvor han arbejde sammen med blandt andet Kasper Winding. Albummet modtog syv priser ved Dansk Grammy.