Forbrugerrådet har bedt Konkurrencestyrelsen om nu at undersøge TDC's dominans efter TDC har opkøbt Dongs fibernet-kabler i jorden.
"At samle al infrastruktur på én hånd er undergravende for konkurrencen på lang sigt og et nederlag for telepolitikken. Forbrugerne vil opleve både færre nye tjenester og højere priser. Det er konsekvensen af, at TDC nu har opkøbt konkurrenten Dongs fibernet," siger økonom i Forbrugerrådet, Martin Salomon.
Forbrugere kan snart vælge mellem bredbåndsforbindelser gennem TDC's telenet, TDC's kabelnet eller TDC's fibernet.
Men får dermed ikke mulighed for at fravælge TDC som leverandør. For TDC ejer nu igen alle kabler, som andre udbydere så lejer sig ind på.
TDC's opkøb af Dongs fibernet kommer til at betyde højere priser, mener Forbrugerrådet.
Og mener, at TDC's nu igen har monopol på kablerne.
"Forbrugerrådet har derfor bedt Konkurrencestyrelsen undersøge sagen. Hvis det viser sig, at der ikke kan stilles noget op med den nugældende regulering, må problemet løses politisk," siger Martin Salomon.