Smitten med den farlige salmonellatype U292 kommer fra svinekød.
"Teoretisk kan man godt forestille sig, det kunne være andet end svinekød, men praktisk har jeg meget svært ved at se sådan en mulighed," siger overlæge Kåre Mølbak fra Statens Seruminstitut til Radioavisen.
Han forklarer, at man nu kun koncentrerer sig om svinekød, fordi Seruminstituttet har fået nye spor efter en tur til Færøerne.
To medarbejdere har i en uge undersøgt syv smittede færingers indkøb, og de peger i retning af svinekød.
Det er dog for tidligt at sige noget om, hvor smitten stammer fra.
Salmonellaepidemien har kostet seks danskere livet og gjort over 1.000 alvorligt syge.
/Newspaq/