Efter at bestyrelsesformand Bent Erik Carlsen og to medlemmer blev smidt på porten i Vestas for nylig, er vindmøllegiganten nu klar til at fylde de tomme sæder.
Bent Nordberg, der er adm. direktør i mobilgiganten Sony Ericsson, skal stå i spidsen for Vestas' bestyrelse og bliver nu indstillet til godkendelse i koncernen.
Det skriver Vestas i en børsmeddelelse.
Den svenske topchef, der er uddannet elektroingeniør, afløser Bent Erik Carlsen, der forleden udtrådte af bestyrelsen efter et skuffende regnskab for 2011.
I stedet for Torsten Erik Rasmussen og Freddy Frandsen bliver Lars Olof Josefsson fra Sverige og Eija Pitkänen fra Finland indstillet til godkendelse som bestyrelsesmedlemmer.
Lars Olof Josefsson var fra 2004 til 2011 topchef i Sandvik Mining and Construction.
Eija Pitkänen er vicepræsicent og chef for corporate social responsibility i telekoncernen Telia Sonera.