Det hus, hvor Myanmars fængslede, demokratisk valgte leder, Aung San Suu Kyi, tilbragte mange år i husarrest, var onsdag på auktion.
Der var dog ingen bydende til huset, som havde en minimumpris på cirka en milliard kroner.
Det oplyser embedsmænd onsdag.
Auktionen var blevet beordret af landets højesteret efter en årelang juridisk strid mellem Suu Kyi, som har været fængslet siden et militærkup i 2021, og hendes bror.
Med til toplanshuset hører knap 0,8 hektar land.
Embedsmænd åbnede onsdag de låste porte til villaen og dukkede op inde fra ejendommen foran en lille folkemængde, der hovedsageligt bestod af journalister.
Herefter blev det meddelt, at auktionen var i gang. Det skete ved, at der blev ringet tre gange med en klokke.
Men der var ingen bud - kun stilhed.
- Der er ingen bud, sagde embedsmanden og ringede igen med klokken for at meddele, at auktionen var lukket.
Suu Kyi tilbragte omkring 15 år inde i huset efter at være blevet sat i husarrest af militæret, i kølvandet på at hun i slutningen af 1980'erne var blevet berømt under store demonstrationer mod den daværende junta.
Mens hendes mand og børn befandt sig i England, brugte hun tiden på at spille klaver, læse kriminalromaner og meditere, samtidig med at hendes status som demokratisk forbillede blev fastslået.
I 2010 blev hun løsladt og fortsatte med at bo i huset, før hun i 2012 flyttede til den militærbyggede hovedstad, Naypyidaw, for at regere som led i en usikker aftale om magtdeling med militæret.
Her blev hun igen anholdt i 2021, da militæret igen tog magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.
I de første uger efter kuppet demonstrerede folk i Myanmar i stort antal. Men de omfattende protester stilnede af, i takt med at sikkerhedsstyrker slog stadig hårdere ned på demonstranterne.
Demokratisk valgte Suu Kyi afsoner nu et ukendt sted straffe på i alt 27 år for lovovertrædelser, som hendes støtter kalder fabrikerede.
Suu Kyi modtog i 1991 Nobels fredspris for sin kamp for demokrati i Myanmar.
Internationalt blev hun anset for at være et fredsikon.
Men efter at Myanmars militær i 2017 indledte det, der af FN er blevet betegnet som et muligt folkedrab mod det muslimske rohingya-mindretal, er hendes stjerne falmet markant på grund af beskyldninger om manglende indgriben.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP