Der kan bogstavelig talt gå fisk i årstallene, når arkæologer daterer danske stenalder-bopladser. Bopladserne kan nemlig være dateret op til 2000 år forkert, hvis oldtidens mennesker tilberedte fisk i deres lerkar.
Det har arkæologer og en forsker på Aarhus Universitet fundet ud af, skriver videnskab.dk. Resultatet kommer bag på Felix Riede, lektor i arkæologi ved Aarhus Universitet.
- En effekt på 2000 år har jeg slet ikke regnet med. Perspektiverne i opdagelsen er rimeligt skræmmende, fordi det er afgørende for arkæologien at have faste fixpunkter i dateringsarbejdet, siger han ifølge videnskab.dk til Aarhus Universitets nyhedsbrev, Rømer.
For at datere fund har arkæologer længe benyttet sig af den såkaldte "Kulstof-14 datering", hvor man måler, hvor meget af det radioaktive stof kulstof-14, der er tilbage i en prøve. Jo mindre der er tilbage, jo ældre er prøven.
Men det holder altså ikke stik, når der er tale om fisk, for de indeholder ikke så meget af det radioaktive stof, hvis de har levet i hårdt vand. Derfor påvirker det også kulstof-14-indholdet i den lergryde, som er blevet brugt til at tilberede fisken.
Og fordi fisk udgjorde en stor del af kosten i stenalderen, er der grobund for fejl i de nuværende dateringer af, hvornår arkæologiske fund egentlig er fra.
- Det giver stof til eftertanke. Specielt i en gammel fiskernation som Danmark. Hvor der spises fisk, kan der opstå fejl i kulstof-14-dateringen af lerkar, siger Felix Riede.
Han mener dog ikke, at opdagelsen får konsekvenser for Danmarks historieskrivning.
- Det er nok ikke nødvendigt at skrive historiebøgerne om, men der er sikkert nogle forkert daterede fundpladser, siger Felix Riede og tilføjer:
- En fejl på et par hundrede år er ikke slem, når man daterer fund fra den ældste stenalder. Men en fejl på 2000 år har stor betydning.
I værste fald kan de forkerte tidsbestemmelser betyder, at vi får et misvisende billede af, hvordan oldtidens kultur udviklede sig i Danmark.
/ritzau/