Den særligt lave starthjælp, som regeringen har indført for at motivere nytilkomne til at tage et arbejde, rammer i de fleste tilfælde mennesker, der ikke er i stand til at arbejde.
Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Dansk Flygtningehjælps nyhedsbrev har gravet frem.
Over to tredjedele – godt 68 procent – af de flygtninge og indvandrere, der er på starthjælp, har ifølge deres kommune ingen arbejdsevne eller i bedste fald kun i »betydeligt nedsat« grad.
Tallene viser ifølge professor i økonomi og økonomisk vismand Michael Rosholm, at starthjælpen rammer de forkerte. For det hjælper ikke at motivere folk med færre penge, hvis de ikke har nogen arbejdsevne:
»Hvis folk ikke har nogen arbejdsevne, hjælper det ikke at gøre dem fattigere. Det er klart,« siger han.
»Forudsætningen for, at man kan få et arbejde, er jo, at nogen vil ansætte én. Og hvis man ikke er arbejdsmarkedsparat, har man jo netop ikke det, der skal til, for at nogen vil ansætte en,« siger Michael Rosholm.
»Skræmmende«
Ifølge loven skal kommunernes sagsbehandlere kategorisere ledige ud fra fem såkaldte matchkategorier. I gruppe 1, 2 og 3 regnes den ledige i forskellig grad at være klar til arbejdsmarkedet. I gruppe 3 dog kun delvist. I gruppe 4 har den ledige til gengæld »så væsentlige begrænsninger«, at et almindeligt job ikke umiddelbart er realistisk. Og hører man hjemme i gruppe 5, har man så at sige ikke nogen arbejdsevne.
Og det er gruppe 4 og 5, der tegner sig for til sammen 68 procent af flygtninge og indvandrerne på starthjælp. Gruppe 5 omfatter de 22 procent.
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov, kalder tallene »skræmmende«: »Det hænger ikke sammen. Man motiverer ikke folk, der er så langt fra arbejdsmarkedet, ved at tage pengene fra dem.«
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker ikke at kommentere tallene.