Den værste hungersnød i 60 år skaber for øjeblikket kaos i Østafrika. Somalias præsident beder endnu engang om hjælp, så en humanitær katastrofe kan undgås.
"Situationen er meget alvorlig. Vilkårene er meget barske," fortæller præsident Sheikh Sharif Sheik Ahmed til CNN.
"Vi anmoder det internationale samfund om at hjælpe somalierne - både dem inde i landet og ved grænserne. Vi beder om øjeblikkelig hjælp."
FN's generelsekretær Ban-Ki Moon skærper også yderligere behovet for hjælp fra det internationale samfund. Organisationen mangler ca. 1.6 milliarder kroner for at kunne hjælpe alle hungersnødstruede. Pengene ville række godt to måneder.
"Hvis humanitære organisationer ikke får pengene øjeblikkeligt, vil hungersnøden formentlig fortsætte og sprede sig," siger han.
Hungersnøden står på grænsen til blandt andet Kenya, Etiopien, Djibouti og Uganda, og vil i alt true 11 millioner mennesker, hvis den får lov til at udvikle sig. Det er en tredobling af den nuværende situation.
Udover Somalia oplever også Burundi og Sydsudan hungersnød.