Dog bliver det et kapløb med tiden, hvis han skal nå at blive klar, inden VM går i gang i Sydafrika til juni.
Stoke-målmanden faldt sammen i smerte, da han søndag stødte sammen med Salamon Kalou fra Chelsea og måtte bæres fra banen.
"Det er klart, at VM hænger i en tynd tråd, men er der en mulighed, så vil jeg gøre alt for at blive klar. Det bliver et kapløb med tiden," siger en ærgerlig Thomas Sørensen til B.T.
Hans skade kan dog bane vej for FCK-keeper Jesper Christiansen, der dermed kan få en billet til Sydafrika.
"Det er synd for Thomas. Han har fortjent VM og er vigtig for landsholdet, så jeg håber, han bliver klar," siger en loyal målmandskollega til avisen.
Jesper Christensen siger dog, at han ikke tænker på landsholdet, men på FCK og at få spilletid hos Ståle Solbakken, som den seneste tid har fortrukket svenskeren Johan Wiland.