Snaps løs - DSB får dig hjem fra julefrokost

Mens togtrafikken lider under DSB-strejken flere steder så lover DSB, at den ekstra julefrokostkørsel i København bliver som planlagt.
Togene kører dig hjem fra julefrokost.
Togene kører dig hjem fra julefrokost. Foto: www.colourbox.com

Mens togtrafikken flere steder lider, så kan københavnerne lystigt synge haps haps haps, nu skal vi have snaps og andre glade viser.

S-togene er parat til at køre ekstrakørsel for snapsetrætte danskere hele weekenden.

Det siger Tony Bispeskov, der er trafikinformationschef for DSB.

"I forhold til S-togene, så vil vi gennemføre denne her julefrokostkøreplan, hvis man skal ud på en lidt længere tur, så skal man lige ind forbi rejseplanen (på DSB's hjemmeside red.), der kan man se præcis hvordan, man så kan komme ud og rejse," siger Tony Bispeskov.

Når DSB har lettere ved at holde S-togenes køreplan, så er det ifølge Tony Bispeskov, fordi det er lettere at få togene fra værkstedet og på skinner.

"Med S-togene har vi i højere grad mulighed for at sende S-togene løbende ud, som bliver fri fra værkstederne, så der vil vi helt sikkert sende dem ud henover weekenden i takt med, at de bliver klar," siger Tony Bispeskov.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.