Vanvittigt - tjener 3.000 kr. i minuttet

Toppen af de bedste navne indenfor dansk showbiz skovler i disse julefrokost-tider uhyrligt mange penge hjem.
Toppen af de bedste navne indenfor dansk showbiz tjener kassen i den søde juletid. Arkiv
Toppen af de bedste navne indenfor dansk showbiz tjener kassen i den søde juletid. Arkiv Foto: Polfoto, Tobias Selnæs Markussen

De storgriner og gnider sig i hænderne hele vejen ned i banken.

For er man en af de dyre drenge inden for den danske underholdningsbranche, betaler virksomhederne nemlig gerne 100.000 kroner for, at medarbejderne kan få sig et ordentligt grin til julefrokosten.

I den dyre ende findes blandt andet topstjerner som Andreas Bo, Søren Pilmark eller Niels Olsen, skriver B.T.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at de er godt betalt," udtaler Andreas Bo til B.T.

Og ifølge en række kilder, som B.T. har talt med, fastsættes prisen dels ud fra stjernens størrelse, men også antallet af medarbejdere, der skal kræses for.

"Det handler om, hvor mange mennesker der kommer, om der er entré, og om du er et trækplaster. Hvis det er julefrokost hos Shell, og der kommer 3.000 mennesker, så skal det op at koste rigtig mange penge, siger stand-up komiker Uffe Holm, som selv har fået 50.000 kroner for en halv times underholdning, skriver avisen.

Og en række kilder i branchen bekræfter tallene. Og de kalder det standard, at en komiker i 'mellemklassen' får mellem 30.000 og 50.000 kroner, mens de rigtig tunge drenge ligger på mellem 70.000 og 100.000 kroner.

Vel at mærke for en halv time.

"En god stand-upper kan tjene en rigtig god årsløn i den periode, siger Uffe Holm.

Kilde B.T

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.