Coronasmitten blandt minkfarme har de seneste måneder spredt sig med lynets hast. Indtil nu har ingen vidst, hvordan smitten har spredt sig så hurtigt.
Men nu har forskere på Københavns Universitet undersøgt fire måger. På en af dem er der blevet konstateret coronavirus på foden, og derfor skal det nu undersøges yderligere, om måger kan være en af årsagerne til, at smitten har bredt sig vidt og bredt. Det skriver DR P4 Midt & Vest.
I øjeblikket er der konstareret smitte på 142 minkfarme ud af 1.137. Jan Obitsø er minkfarmer ved Skave i Vestjylland, og han har længe haft netop mågerne mistænkt for at være en del af smittekilden til den hurtige spredning.
- Jeg har længe brugt gaspatroner for at skræmme mågerne væk, da det simpelthen ikke giver mening ikke at anse dem for en potentiel smittekilde, siger Jan Obitsø.
Han fortæller, at mågerne kender fodringstiderne lige så godt som minkene, og derfor kan der lynhurtigt samle sig 200 måger omkring hans farm, når minkene bliver fodret.
- Nu har vi længe prøvet at finde ud af, hvordan smitten kan flytte sig så hurtigt mellem minkfarmene, og set fra min stol er det kun foderbilerne og mågerne, som flytter sig fra farm til farm, siger Jan Obitsø.
Den første farm med covid-19 blev konstateret i Nordjylland, men siden da er smitten sprunget over store afstande til blandt andet Læsø, Ikast-Bording og senest til en minkfarm i Esbjerg Kommune.
Et interessant fund
Det er forskere fra Københavns Universitet, som har undersøgt mågerne, og det var en måge fra Frederikshavn-området, som nu kan vise sig at lede hele branchen på sporet af en smittekilde.
Anne Sofie Vedsted Hammer er lektor og dyrlæge på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, og hun har været med til at undersøge de skudte måger.
- Jeg synes, det er et interessant fund, som helt klart er værd at undersøge nærmere, fordi vi har et åbent spørgsmål om, hvordan det her virus flytter sig hurtigt fra farm til farm. Ikke kun når de er tæt på hinanden, men også når der er længere afstand imellem, siger Anne Sofie Vedsted Hammer til DR P4 Midt & Vest.
Hun understreger dog, at fundet ikke betyder, at mågen er inficeret med coronavirus som mennesker, hunde eller katte kan være. I stedet har den båret virus på overfladen af kroppen.
Derfor skal man nu undersøge flere måger og finde ud af, om yderligere måger er smittet, og hvordan smitten eventuelt kan ske.
- At få det belyst er det allervigtigste for at forebygge, at flere farme bliver smittet, og at man forhindrer yderligere smittespredning. Det allervigtigste er at vide, hvordan det flytter sig, siger Anne Sofie Vedsted Hammer.
Måger og mink er umiddelbart ikke i direkte kontakt med hinanden, og derfor skal flere måger undersøges, og det skal også undersøges, om eller hvordan eventuel smitte kan flytte sig fra foden af en måge til mink.
Samtidig vil de med hjælp fra jægere få skudt flere måger, som skal undersøges, for at få et bedre indblik i, hvilken rolle mågerne spiller.
Minkfarmerne har strenge hygiejnekrav i forhold til blandt andet afspritning og tøjskift, når de bevæger sig ind og ud af farmen. Derfor kan vilde måger, der flyver omkring, virke som en ukontrollerbar smittekilde.
Men ifølge John Papsø, der er formand for Midtjyllands Minkavlerforening, er det en god nyhed, hvis det viser sig, at måger spiller en rolle i smittespredningen.
- Det efterlader os i en meget bedre situation. Nu er der en mulig smittekilde, og så kan man arbejde på en løsning og lægge en strategi, siger John Papsø til DR P4 Midt & Vest.
Nogle farme bruger plastikrovfugle, som vejrer i vinden for at holde mågerne på afstand, men han peger på, at farmerne med mere viden om smittekilden kan erfaringsudveksle og finde løsninger sammen.
- På en enkelt dag kan vi samle og få stor erfaring, så vi kan minimere smitterisikoen, siger han.
I øjeblikket skal alle smittede farme slås ned, men også minkfarme i en radius af 7,8 kilometer. Hvis det viser sig, at måger er en væsentlig smittekilde, og det ikke sker gennem luften – som også har været en teori – så kan det ifølge John Papsø give anledning til at kigge på, hvilke farme der skal slås ned.
- Der er for eksempel minkfarme, hvor produktionen sker i lukkede haller, og så vil det jo ikke give mening at slå deres dyr ihjel, siger John Papsø.
Selvom det skulle vise sig, at måger bærer en del af skylden for at smitten ofte har spredt sig over store afstande, så bærer mågerne ikke skylden alene.
- Det ér en faktor, at vi flytter mennesker fra farm til farm, men det betyder ikke, at der ikke kan være andre faktorer også, siger Anne Sofie Vedsted Hammer.