Der er blevet affyret skud tæt på Kongressen i Washington, beretter flere amerikanske medier torsdag aften dansk tid.
Nyhedsbureauet Reuters melder om flere sårede, herunder en politimand.
- Vi hørte omkring fire skud, fortæller senator Bernie Sanders ifølge nyhedsbureauet AFP.
NBC News rapporterer, at en person - angiveligt en kvinde - forsøgte at køre igennem en sikkerhedsport ved Det Hvide Hus, hvilket fik Secret Service-agenter til at jagte hende i bil på vej imod Capitol Hill, der er hjemsted for Kongressen.
Her trådte gerningsmanden ud af sin bil og begyndte at skyde, inden hun selv blev skudt og dræbt.
Kongresbygningen og Det Hvide Hus blev i første omgang lukket af, men siden er afspærringerne blevet ophævet. Politiet er dog fortsat massivt til stede.
Politiet rådede efter episoden alle til at holde sig væk fra døre og vinduer, og folk blev set løbe væk fra området, hvor skuddene blev affyret.
Den amerikanske præsident, Barack Obama, er blevet informeret om hændelsen, og Det Hvide Hus følger situationen.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.