Der er en højspændt stemmening mellem partierne, som lige nu forhandler regeringsgrundlag.
En kilde tæt på forhandlingerne forklarer, at psykologien i forhandlingerne er særdeles skrøbelig. Derfor holder parterne fra at udtale sig om sager, der i hverdagen ville være en form sag.
Kilden fremhæver dagens forsideartikel i Politiken om, at De Radikale er skeptiske over for S-SF's forslag om to lærere i de små klasser.
"Sådan en historie gør, at forhandlerne skal bruge de første timer på at tale sig til rette."
"Det påvirker psykologien enormt i forhandlingerne, når den slags meldinger kommer i pressen," siger kilden.
Kontorerne hos Socialdemorakterne, De Radikale og SF er i disse timer ualmindeligt affolkede.
Dermed peger alt på, at regeringsforhandlingerne fortsætter med uformindsket styrke et hemmeligt sted ude i byen.
Det betyder bl.a., at Radikale, SF og Socialdemokraterne forholder sig tavse om dagens udmelding fra nationalbankdirektøren, Nils Bernstein, der mener, at der hverken er behov for røde eller blå vækstpakker.
Lars Løkke sammenlignede forleden politikeres forhold til mikrofoner med babyers længsel efter sutteflasker.
"Det fremkalder vibrerende mundbevægelser," sagde han.
Der findes åbentbart undtagelser, kunne man tilføje.