Knuden under kæben var det første tegn på, at den var gal. I 2010 fik brandmand Per Fejrskov konstateret lymfekræft. Sidste år føjede lægerne hudkræft til listen.
Per Fejrskov har været røgdykker og brandmand i 30 år. Sidste år søgte han lige som mange andre kræftramte brandmænd om at få sin sygdom anerkendt som arbejdsrelateret.
Ud af de 143 brandmænd, hvis sager blev forelagt Erhvervssygdomsudvalget, har kun en enkelt brandmand fået erstatning. Myndighederne mener ikke, at der er tilstrækkeligt med bevis for, at et liv i sod og røg har givet Per Fejrskov kræft.
"Det er en skrivebords-afgørelse, hvis du spørger mig," siger den 58-årige beredskabsmester fra Vejle Brandvæsen.
I Australien havde Per fået erstatning
Hans lymfekræft hedder Non Hodgkins. I Australien får en brandmand næsten per automatik anerkendt den kræftform som arbejdsskade, hvis han kan bevise, at han har slukket ildebrande i 15 år.
Erhvervssygdomsudvalget herhjemme er enig i, at Per Fejrskovs diagnose er korrekt. Men udvalget mener ikke, at der er tilstrækkelig lægefaglig dokumentation for, at hans kræft hænger sammen med arbejdet som brandmand.
Det bygger udvalget på, at brandmandsjobbet ifølge Verdenssundhedsorganisationens kræftforskere betegnes som "muligvis kræftfremkaldende".
Det er det, Per Fejrskov kalder en skrivebordsafgørelse.
"Hvad har de at have det i? Ikke en pind. Så ville de jo være i stand til at fremlægge ordentlig dokumentation for deres afslag. Jeg kan bare se til, at andre lande siger, at der er en øget hyppighed af min type kræft blandt brandmænd, som normale mennesker ikke har," siger han.
Forskning med lange udsigter
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har afsat penge til at forske i netop sammenhængen mellem jobbet som brandmand og kræft, men det arbejde vil ikke være færdigt før om nogle år.
Det fremgår også af Per Fejrskovs afslag, at der er lagt vægt på dokumenter, som hans arbejdsgiver har indsendt. I dem står der, at der altid anvendes åndedrætsværn mod røg og sod, når det er nødvendigt.
Men det indsendte materiale stammer fra en temadag i 2013, der blev afholdt, fordi der var rejst tvivl om sammenhængen mellem kræft og jobbet.
Det er først i de senere år, at brandmænd har brugt åndedrætsværn under efterslukning. Tidligere tog de ofte det 20 kilo tunge udstyr af, inden branden var slukket.
Og i 1980'erne og 1990'erne var der mange bilbrande, der blev slukket uden beskyttelse til gengæld for lidt hoste, forklarer Per Fejrskov.
Fortidens synder dræber i dag
"Det er ikke nødvendigvis det, der sker dag, der giver kræft. Det er der, der skete for 20-30 år siden," siger han og uddyber:
"Når du har været tre-fire timer i et brandhus på en øvelse, så kan du lugte brandlugten 14 dage efter, når du bader, og porerne i huden åbner sig."
Den syge brandmand frygter, at han er blevet påvirket af nogle af de farlige materialer, der blev brændt af under øvelser.
"I dag er det halm, vi fyrer med. Men da jeg startede og langt tid efter, var det benzin, flybrændstof, terpentin og malingrester. Du aner ikke, hvad du er blevet påvirket af," siger Per Fejrskov.
Sidst han var til læge, var det tal, der viser, om kræften er i udbrud, steget en smule. Lægen har sagt, at han skal regne med, at sygdommen går i udbrud på et tidspunkt, og at han skal have kemoterapi.
"I dag betyder et afslag ikke noget. Men hvis jeg ikke kan arbejde på grund af sygdommen om to år og ikke kan få pension, fordi sygdommen ikke anerkendes... Så kan jeg begynde at spise mine mursten. Er det rimeligt efter 30 år som brandmand?" spørger han.
"Jeg skulle have været brandmand i USA, Canada eller Australien i stedet for. De får en helt anden behandling," siger Per Fejrskov.