Grimt så det ud, da AG2R-rytteren Domenico Pozzovivo mandag styrtede og udgik på tredje etape af Giro d'Italia og blev liggende livløs på asfalten.
Men gudskelov stod det ikke så ilde til, som tv-billederne ellers kunne indikere.
Pozzovivo er tirsdag blevet udskrevet fra hospitalet i Genoa efter behandling i hovedet og ansigtet. Det skriver AFP.
Mandag frygtede man en overgang, at italienske Pozzovivos liv var i fare.
- Pozzovivo har haft en god nats søvn. En af vores ansatte var til stede i løbet af natten, og han har fortalt mig, at Pozzovivo var i stand til at spise morgenmad i dag, siger løbsdirektør Massimo Branca.
Den uheldige AGR2-rytter blev syet med 20 sting i ansigtet og hovedet. Han har efterfølgende fortalt til journalister, at han ikke husker, hvad der skete.
- Jeg kan ikke huske, hvad der skete, eller hvorfor jeg styrtede. Jeg husker, at nedkørslen var svær - måske gled det ene hjul ud, siger han.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.