Sjippetov og sålaftryk skal fælde Amagermand

Dna-spor fra villaen og fra andre forbrydelser kan være afgørende for massevoldtægten fra Amager.
Sjippetov kan være med til at fælde den såkaldte Amagermand.
Sjippetov kan være med til at fælde den såkaldte Amagermand. Foto: Colourbox / POLFOTO

Den omfangsrige sag om blandt andet drab og voldtægt mod den såkaldte Amagermand fortsætter i dag ved Københavns Byret.

I dag omhandler retsmødet om massevoldtægten fra Ingolfs Allé på Amager, hvor den 46-årige er tiltalt for voldtægt af tre piger og en ung kvinde. Pigerne var 14 og 15 år, mens kvinden var 23 år.

Ofrenes anklager Maria Thulin fremlagde torsdag formiddag en række vigtige spor fra villaen på Amager, hvor voldtægten fandt sted i 1995.

Her blev der specielt stillet skarpt på et sålaftryk, sjippetove og en kokkekniv.

Sålaftrykkene, som stammede fra en Adidas-sko, blev fundet flere steder i huset.

Sjippetovene, der angiveligt blev brugt til at binde ofrene, blev fundet i huset kælder, hvor en køkkenkniv fra huset køkken også lå.

Der var dna-spor på alle de fundne effekter, som man i februar i år har kunnet matche med den 46-årige tiltalte.

Den tiltaltes dna blev sikret i forbindelse med en voldtægt på Amager i 2010, hvor politiet fandt et kondom, som viste sig at være den tiltaltes.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.