Et muligt terrorangreb mod amerikanske toppolitikere og embedsmænd blev fredag afværget.
Amerikansk politi har pågrebet en mand i 30'erne i USA's hovedstad Washington DC, som de mistænkter for at ville sprænge sig selv i luften på Capitol Hill. Det skriver USA Today.
"Vi kan bekræfte, at der har været en arrestation af en mistænkt i Washington DC i forbindelse med en efterforskning omhandlende terrorisme,'' siger talsmand for det amerikanske justitsministerium, Dean Boyd.
Han tilføjer, at anholdelsen var kulminationen på en langvarig undercover-operation, "hvor den mistænkte blev nøje overvåget af myndighederne.''
"De sprængstoffer, som den mistænkte angiveligt ville bruge i forbindelse med sine ugerninger, er gjort ubrugelige af myndighederne, og de udgør ikke længere nogen trussel mod det offentlige,'' lyder det videre fra talsmanden.
Den anholdte af marrokansk afstamning, og han blev pågrebet, mens han på vej til angiveligt at udføre angrebet.
Det skulle ske med en anordning, som amerikanske undercover-agenter dog tidligere havde gjort ubrugelig, siger en embedsmand, som ikke er bemyndiget til at kommentere offentligt, til USA Today.
Ifølge CNN blev den mistænkte anholdt ved en bøf-restaurant på Constitution Avenue, skriver USA Today. Myndighederne melder, at den mistænkte blev overvåget i omkring to måneder, og at offentligheden var aldrig i fare.
Agenterne, der havde fulgt manden, havde udgivet sig for at være medlemmer af al-Qaeda-netværket.
Kilde: USA Today