Når det regner på præsten, så drypper det på degnen.
Efter at reality-fænomenet Sidney 'Selvbruner' Lee for alvor trådte ind på den danske kendisscene, gik pornodistributøren Barny Nygaard i arkivet og fandt en otte år gammel pornofilm 'Knep i pakkeriet' med en ung Sidney Lee.
Under et banner med skriften "Se Sidney Lee som pornostjerne" skal filmen nu trække kunder til Barny Nygaards pornobiks under sexmessen 'Erotic World' som går i luften på torsdag.
Indtil nu har filmen kun solgt nogle tusind eksemplarer, men den gyldenbrune wrestler skulle gerne få salget til at eksplodere. Distributøren vurderer, at begge parter får noget ud af relanceringen.
"Han kan kun blive populær på denne film. Enten vil folk brække sig over det, eller også kan de grine over hans tissemand, og så er den ikke længere," siger Barny Nygaard til Ekstra Bladet.
Historien melder ikke noget om, hvorvidt Sidney Lee ser noget til pengene fra filmen.